Korstog for et bedre syn i Nordgrønland

Dagbog fra en af mine utallige optiker-rejser til Nordgrønland efteråret 1995

Rejseruten er markeret med de røde linier - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland NuukKangerlussuaqIlulissatUummannaqUpervavikQaqortoqNarsarsuaqConstable PyntRejsen starter i Nuuk og går via Kangerlussuaq og Ilulissat til Uummannaq, Upernavik og helt til Kullorsuaq og tilbage til Nuuk. En rejse på 3000 km på godt tre uger.

Onsdag d. 30. August 1995

Vejret er lidt overskyet da, jeg flyver fra Nuuk med Grønlandsflys DASH-7 til Kangerlussuaq. Jeg er den første, der checker ind  i lufthavnen i Nuuk og der går et helt kvarter før der kommer nogle andre mennesker her. I Kangerlussuaq møder jeg en af mine kunder fra brillecenteret i Nuuk han skal til Danmark og opereres, han har også været Toronto og Montréal. vi taler lidt om den interessante og anderledes tur til Danmark via Canada hvor vi har oplevet nogenlunde de samme ting i både Toronto og Niagara Falls. Jeg venter kun kort tid i Ilulissat, hvor jeg ankommer ca. 1015 (rettidigt) her ser vejret nu ikke for godt ud til at flyve videre til Uummannaq. Jens Ottosen er i lufthavnen for at afhente passagerer der skal videre ind til Hotel Arctic. Jeg kører med ham derhen. Han har en del manuelt arbejde der skal udføres og det hjælper jeg ham med, det er noget med nogle varer der er kommet med skib og som skal fyldes ind i fryserummet i hotellet. der er også kommet vin der skal ind i restauranten. bagefter skal han ordne noget med værelserne så det er ikke ret meget jeg ser til ham. Jeg sætter mig i restauranten for at bestille noget mad. Det er en lille Thailandsk dame der er tjener her, hun er i hvert fald ikke grønlænder. Jens er kørt med bilen for at lave et eller andet inde i byen, jeg ved ikke hvad han skulle men han når lige at komme tilbage da jeg skal til at forlade hotellet, jeg har checket min bagage ind til Uummannaq så jeg skal bare være i lufthavnen en 1/2 time før afgang, der er afgang kl. 1445. Jens kører mig ud til lufthavnen i Ilulissat, jeg når at sige farvel til ham inden jeg går tilbage til lufthavnsbygningen og finder ud af, hvad jeg jo egentlig forventede, nemlig at helikopteren til Uummannaq var blevet aflyst. Nå nu var gode råd dyre, derfor henvendte jeg mig i Grønlandsflys indcheckningsskranke og trafikassistenten spurgte om jeg hvad nogen form for privat indkvartering her i byen, det sagde jeg så ja til og fik min billet udleveret igen. Her mødte jeg også øjenlægen Jesper Bohnstedt, som var helt i vildrede om hvad der nu skulle ske og om vi mon kunne komme videre til Uummannaq i morgen men det var der jo selvfølgelig ingen der kunne vide noget om her. Vi aftalte at mødes her om eftermiddagen for at snakke lidt sammen og evt. gå en tur rundt i Ilulissat hvor jeg jo har boet 4-5 mdr. i 1992. Jeg ringede fra lufthavnen til Jens Ottosen på Hotel Arctic for at sige at vi ikke var kommet af sted. Lidt efter kom han hertil og vi kørte tilbage til hotellet og lidt senere til Qullisat aqqutaa 10 hvor vi satte min bagage af og kørte videre ned til byen. Jeg stod af ved Grønlandsbanken og gik ind til den videobutik hvor Amalie arbejder, hun blev åbenbart meget glad for at se mig igen og især da jeg sagde at jeg da gerne ville bo hos dem i nat, lidt efter fortsatte jeg ned til Hotel Hvide Falk hvor øjenlægen boede, fik fat i ham og lokkede ham til at gå en tur rundt i byen, vi gik ned mod sygehuset og videre op forbi museet og ned af Illumiutvej, op til KNI butikken og til Naleraq hvor vi satte os ind for at drikke en kop kaffe, her talte vi lidt om Grønland og om hvordan det var at leve i Grønland, øjenlægen kommer fra Århus og har boet i Norge i 1 1/2 år.  Nu går vi videre ned forbi havnen og kigger lidt på bådene dernede, op forbi det gamle Ilulissani Isaruaarniarfik, det gamle elværk og til Knud Rasmussens mindesten hvor der er en meget fin udsigt både over byen og isfjorden, i klart vejr kan man se Diskoøen men bare ikke i dag. Vi fortsætter ned til Hotel Hvide falk, her overlader jeg Jesper til sig selv og han siger at han er meget træt så han vil gå ind at sove lidt. Jeg går straks over til Jens og Amalies bolig på Qullisat aqqutaa. Der er kun børnene hjemme så jeg lægger mig lidt på sofaen, snart kommer også Jens hjem fra arbejde og vi snakker lidt om vind og vejr inden også Amalie kommer hjem. Aftensmaden består af fine bøffer med stegte kartofler, det er den dejligste middag jeg har fået i lang tid, når man bor alene er det ikke altid at man tager sig tid til at lave lækker mad. Senere går Jens og jeg en tur over til kiosken hvor vi bestiller en taxa til i morgen. Så går vi hjem og sover.

 

Torsdag d. 31. August 1995

Uummannaq distriktet - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland UkkussisatQaarsutIkerasakDet er en fin morgen og jeg står op ca. 0530, tager bad og får en leverpostejmad inden taxaen kommer og kl. 0625 går det ud mod lufthavnen, vejret er helt fint så vi skal nok komme af sted i dag. Jeg er den første i lufthavnen lidt senere kommer øjenlægen og da han skal checke ind finder vi ud af at han ikke kan få sin overvægtsbagage med idet der i dag er slået to helikopterflyvninger sammen til kun een flyvning, efter lidt forhandlinger med trafikassistenten lykkedes det dog at få en aftale om at tage bagagen med til Uummannaq alligevel. Vel inde i helikopteren letter vi med retning mod Uummannaq, flyveturen er præget af godt og solrigt vejr med en lille smule turbulens men det er jo derfor man har en sikkerhedssele.

 

Uummannaq - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland I heliporten i Uummannaq modtages vi af Mathias og Karl fra sygehuset. Straks erfarer vi at den planlagte sejltur til Ukkusissat i dag sikkert er aflyst da hotelbåden, den båd vi skulle sejle med, har motorskade og en ventet reservedel er endnu ikke dukket op. Vi snakker om at holde fri men lidt senere finder vi dog en anden båd som også vil være udmærket at sejle i. Lidt sent op ad formiddagen kommer vi af sted med retning mod Ukkusissat, vi skulle også have været i Saattut men det når vi overhovedet ikke. Sejlturen til Ukkussisat er præget af lidt meget blæst og en smule søgang, Johanne, som er vores tolk, synes ikke at det er sjovt når det gynger alt for meget og man er nødt til at holde fast hele tiden. Vi har den del arbejde i Ukkussisat og jeg må også hjælpe Jesper med opstillingen da han ikke tidligere har set hvordan udstyret skal  sættes sammen, desværre kan jeg ikke hjælpe med at  finde ud af hvordan YAG-LASER'en virker, der kan jeg kun henvise til at der jo er en manual vedlagt. Fra Ukkussissat til Uummannaq - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland

Først sent ankommer vi tilbage til Uummannaq og da det var ret sent inden vi forlod Ukkusissat nåede vi ikke at komme videre til Saattut. Vel tilbage til sygehuset kl. 2305 skal vi nu finde et sted at sove. Der er ingen her der ved noget om hvor vi skal sove, men Johanne ringer til Frank Nielsen, der lover at komme, men nogenlunde samtidig kommer Jørgen med en nøgle til B-277, han siger at vi skal bo i et hus lidt oppe af vejen. Nu kommer Frank også og vi kører med den røde Toyota op til B-277. Huset er et stort tofamiliehus hvor vi skal bo i den nederste del. Nu har Jesper glemt noget af sin bagage nede på sygehuset så han tager tilbage med Jørgen, der er portør, og henter sin manglende bagage. Vi  finder soveværelserne, nu kan jeg ikke lade være med at spørge Jesper om han kan lide Grønland og om han ikke tror at han vil komme tilbage hertil igen senere. Det synes han absolut ikke at han vil, for det er da godt nok noget rodet og besværligt noget alt sammen her så nu går vi straks til køjs, vi meget trætte og falder da også hurtigt i søvn.

 

 

Fredag d. 1. September 1995

Fangststativ i Qaarsut - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland Først ret sent i dag finder vi ud af at vi ikke kan komme til Saattut da Hvalfisken er helt booket op og der er ingen mulighed for at vi kan komme med, vi er jo i alt 6 personer. Derfor tager vi med Hvidfisken til Qaarsut, vejret er ikke så godt i dag så vi får nok en lille vuggetur ud af det. Da vi skal om bord på Hvidfisken ligger Hvalfisken imellem og er i gang med at laste en masse gods der skal videre til den bygd den nu skal til. p.g.a. dette bliver vi desværre forsinket et par timer da også Hvidfisken, som er den kutter vi skal sejle med, skal laste før vi kan sejle. Johanne og jeg går op til butikken for at købe lidt drikkelse til turen. Jeg møder Nuka, der er en af Camillas Johanne var med som tolk - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland kontaktlinse-kunder, på vejen, jeg har noget kontaktlinsevæske med til ham som han meget gerne vil have snart, vi aftaler at han kan hente det på sygehuset i morgen kl. 0800. Da vi kommer tilbage til Hvidfisken sejler denne rundt i havnebassinet for at gøre plads så Hvalfisken kan komme ud. Lastemanden på Hvalfisken kan godt kende mig fra sidst jeg var her det var i oktober 1993 og han hilser meget pænt og spørger om jeg skal være her i Uummannaq også og det skal jeg jo i næste uge. Snart kommer vi alligevel ombord på Hvidfisken og efter lastningen sejler vi ca. 2 timer forsinket med kurs mod Qaarsut. Ved ankomsten til Qaarsut er der temmelig høje bølger og der er lavvandet så Hvidfisken kan ikke lægge til ved kajen, derfor bliver vi nødt til at sejle ind i en lille jolle. Efter at jollen blev sat i vandet skal vi kravle ned i den, hele tiden bevæger den sig op og ned ca. 1 meter. Og det er selvsagt ikke helt ufarligt. Da vi kommer ind til Qaarsut har vi det samme problem her da også kajen flytter sig op og ned men på mirakuløs vis lykkedes det os alligevel at komme i land her og her får vi straks en af KNI´s trucks til at køre vores bagage op til servicehuset hvor vi skal lave synsprøver og undersøge øjne. Servicehuset er et hus hvor folk kan komme og vaske tøj eller tage bad hvis de har brug for det der er bad både for drenge og piger.

Efter at vi blev færdige med vores arbejde sidder vi og venter i lang tid på at Hvidfisken skal komme tilbage og sejle os ind til Uummannaq. Men det går alt sammen og senere kommer også Hvalfisken så nu kan vi komme ind til Uummannaq uden overnatninger i denne lille bygd. Man kan se til Uummannaq, selv i mørke kan man tydeligt se lysene derovre, der er ca. 25 km. og sejlturen tager ca. 1½ time.

 

Lørdag d. 2. September 1995M/S Frena i Ikerasak - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland

Omkring tidspunktet da vi  spiser morgenmad meddeler Audiologiteamet at de ikke ønsker at tage med til Ikerasak fordi vejret ser for dårligt ud til at man kan sejle sikkert helt derned. Johanne og Jesper skal lige til at synes det samme men det lykkedes meget hurtigt at overtale dem til at tage med alligevel. Vel blæser det og da vi stævner ud af havnen i Uummannaq med M/S Frena må vi da også finde vejen ud gennem en masse isfjelde der er blæst ind i havneindløbet. Skipperen siger også at vi måske bliver nødt til at vende om hvis vejret bliver dårligere. Turen til Ikerasak går gennem isfjelde på hele det ellers så åbne stykke hvor man kunne forvente at få en god søgang. Den helt vilde søgang udebliver og vi kan uden videre fortsætte vores sejlads mod Ikerasak, takket være skipper som behændigt styrer imellem skosser og de store isfjelde. Bevares sejladsen er da ikke ufarlig da vejret er dårligt og et isfjeld der kælver eller tipper rundt kan nemt gøre det af med et hvilket som helst søfartøj i nærheden, det er jo store masser i bevægelse, sommetider op mod 200 Min konsultation. Skolen i Ikerasak - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland millioner tons is. Da vi langt om længe, efter omkring 3 timers sejlads, ankommer til Ikerasak, kan vi kun se langt efter sygeplejestationen, der er ca. 1/2 kilometer derover og vi har 170 kg gods vi skal have med, heldigvis finder vi ud af at vi skal have konsultation på skolen og får en traktormand fra et entreprenørfirma til at fragte vores gods til skolen. MEN... efter at have brugt en times tid på at pakke ud og være klar til at modtage de omkring 22 patienter kan vi efter 5 timer i Ikerasak konstatere at 19 af disse er udeblevet p.g.a. for mange øller. Det er jo kedeligt at vi skal bruge en hel lørdag på 3 patienter. Vi skal fragte 170 kg udstyr tilbage til båden, vores traktormand nægter at hjælpe da han ikke mener at få penge for at køre tilfældige menneskers gods frem og tilbage mellem skolen og havnen. Kommunen har en traktor men vi kan ikke finde en ædruelig fører. Så endelig finder vi nogle trillebøre, som vi kan benytte til transporten af vores udstyr. Snart kan vi igen sejle, med kurs mod Uummannaq, vejret er nu blevet helt fint og turen tilbage er alt rolig. Det er endnu lyst da vi ankommer til Uummannaq. Vi finder snart ud af at vi kan holde fri i morgen så Jesper og jeg tager til hotellet om aftenen. Vi kommer sent ud derfra, faktisk først da hotellet lukker omkring kl. 4, lige udenfor møder jeg Abigail, som jeg kender både fra Nuuk og mine tidligere ophold i Uummannaq, hun går med over til vores hus og får en komma (3,6% øl) sammen med Jesper, der først kommer lidt senere medbringende en anden dame der også skal have fyldt komma på.

 

Søndag d. 3. September 1995

Jeg faldt i søvn på sofaen og vågner da Jesper går i seng ved sekstiden. Abigail sover i den anden ende af sofaen så der er noget der tyder på at folket har været trætte. Jeg kan ikke vække hende så jeg lægger et tæppe over hende og lægger mig selv i min dejlige sovepose ovenpå i værelset.

Jeg sover det meste af dagen, men vågner ved middagstid for at spise lidt. Det er gråvejr så det er meget fristende at blive i sengen. Abigail er gået hjem fra sofaen og hende ser jeg ikke mere til på denne tur, måske næste gang jeg kommer til Uummannaq. Først sent om aftenen står jeg op et par timer for at se en film der er i tv.

 

Mandag d. 4. September 1995

Saattut drager vi til med speedbåd og det er også meget fint, vi er sammen med Audiologiteamet og har igen Johanne med som tolk. Da vi ankommer til Saattut er der en der lige har fanget en sæl. Johanne skal smage leveren og tilbyder os at vi kan smage den, det er lang tid siden jeg sidst har smagt rå sællever så det går jeg da med til hvis hun vil putte det i munden på mig, så er jeg fri for at få blod på fingrene, det smager udmærket, en lille smule af lever men ellers er det bare en blød masse at få ind i munden. Jesper har absolut ikke lyst til at smage det. Jean køber nyrerne for 5 kr. dem skal han lave til en form for fransk ret med nyrer og lever. Det smager vi om aftenen da vi kommer hjem til Uummannaq igen og han invitere på sælnyrer, jeg har aldrig spist nyrer før men det smager også meget godt, en lille smule af urin men det er kun lige til at pirre smagsløgene, det smager godt og jeg får også opskriften af ham, bagefter finder han ud af at de hvidløg han har hakket ikke nåede at komme i og nu har vi spist det hele. Det var en meget hyggelig aften og vi går hjem til os selv ved midnatstid, vel vidende at Audiologiteamet skal rejse til Upernavik i morgen og at vi når at se dem der igen.

 

Tirsdag d. 5. September 1995

Første dag vi arbejder på sygehuset i Uummannaq. Det er en travl dag og ikke noget specielt at bemærke ud over at jeg inviterer Jesper på middag på hotellet, hvor vi spiser hvalbøffer.

 

Onsdag d. 6. September 1995

Jeg har Ane Frederiksen som tolk på sygehuset. Hende kender jeg fra de første gange jeg var i Uummannaq, så det er hyggeligt at snakke lidt med hende igen.

Jesper og jeg forsøgte at finde julemandens hus i Uummannaq og vader længe rundt på Uummannaq fjeldet indtil vi, da det er ved at blive mørkt, får øje på noget der ligner et hus ca. ½ kilometer væk, men nu vil vi bare hjem. Bagefter fandt jeg ud af at vejen derud er markeret med gulmalede sten.

 

Torsdag d. 7. September 1995

Ved middagstid ringer jeg til Ane-Jo hjemme i Nuuk, hun er ikke hjemme så det er hendes telefonsvarer der svarer, der har hun indtalt:"Hej Leif - jeg savner dig - du kan indtale en besked efter klartonen". Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at blive glad, selv om det jo er synd for Ane-Jo at hun savner mig. bagefter ringer jeg til Serie for at snakke med min datter Frederikke, det vil hun godt og Serie siger at hun smiler og savner mig, fordi hun græder meget hele tiden. Frederikke har fået skoldkopper og udslet over det hele. Jeg har det ikke godt med at være væk fra min datter i så lang tid og jeg savner hende meget men det er der jo ikke noget at gøre ved lige nu. Efter arbejde besøger jeg Karl Kronvold som har besøg af Anne-Lise og Jakob, han er lidt fuld og hans mor er meget glad for at jeg vil besøge dem her i deres sølle bolig, hvor hun hverken har haft tid til at gøre rent eller rydde op. Jeg beroliger hende med at jeg jo bare glad for at jeg kender nogen her i byen som gider at se mig. Senere går jeg en tur sammen med Jesper over til poststationen for at sende breve. På vejen hjem kigger vi lidt på bådene i havnen og ved grillbaren, der er lukket, går jeg ind og får alligevel lov til at låne telefonen. Her ringer jeg til Ane-Jo, det er dejligt at snakke lidt med hende igen, jeg fortæller at vi skal rejse til Upernavik på fredag og at jeg sikkert ikke kan komme til at ringe til hende derfra. Da jeg kommer ud derfra kan jeg ikke finde Jesper, derfor går jeg videre op mod sygehuset jeg kan se hele vejen derfra og her er Jesper heller ikke, så går jeg tilbage for at finde ham og i krostuen på hotellet kan jeg heller ikke finde ham derfor går jeg hjem og går i seng. Jesper kommer sent hjem og jeg bliver vågen da han kommer men falder hurtigt i søvn igen. 

 

Fredag d. 8. September 1995

Der er fint vejr igen i dag. Jesper holder fri om eftermiddagen da der ikke er ret mange patienter til ham. Han afleverer de tomme ølflasker så han kan få nogle flere øl til om aftenen. Frank Nielsen har inviteret på lidt mad i aften og det sagde vi ja til. Vi får lammekød og vin. Bagefter tager vi over til hotellet, her møder vi en masse af de folk, som vi i de forløbne dage har kigget på og der er selvfølgelig, som altid, en hel masse der gerne vil snakke om deres briller eller øjen-sygdomme, og alle, som om at man kan huske lige præcis dem og deres specielle synsproblem af 150 andre mennesker, det glæder mig på en måde fordi det viser jo bare at folk i det mindste føler at de har fået en individuel behandling.

 

Lørdag d. 9. September 1995

Da vi har pakket og fundet ud af at helikopteren er udsat, kan Jesper ikke finde sine flybilletter, de er forsvundet. Lige meget hvor meget vi leder er og bliver de væk. Han mener nu at de er forsvundet ud af hans inderlomme da han afleverede sin jakke i garderoben i Hotel Uummannaq. Han har ikke set sine billetter siden i går. Vi kommer ud til heliporten og Jesper bliver nødt til at købe en ny billet for at kunne komme med helikopteren til Upernavik. Vi har tilsammen 169 kg. bagage med i helikopteren. Det blæser lidt så det skal nok blive en fin gyngetur. I Heliporten kan jeg ikke lade være med at hilse på Theodora som jeg har set i Nuuk mange gange, det viser sig at hun også skal til Upernavik, hvor vi alle sammen skal sejle til bygderne med M/S Adolf Jensen, der er et fiskeriundersøgelsesskib, som ikke bliver brugt lige i øjeblikket og derfor godt kan udlejes til sundhedsvæsenet.

 

Straks da vi kommer ud af helikopteren i Upernavik møder vi Ove Rosing Olesen der er fungerende Chefdistriktslæge her. Han siger at vi skal sejle herfra lige så snart vi er klar til at tage af sted og at vi skal starte med vores arbejde i Kullorsuaq, der er den nordligste bygd i Upernavik distriktet. Kullorsuaq ligger ca. 280 kilometer nord for Upernavik, det vil tage os 17 timer at sejle derop med M/S Adolf Jensen. Men vejret er fint med solskin og der er næsten ingen blæst.

Øjenlægen Jesper og mig selv (th) ved fiskeriundersøgelsesskibet Adolf Jensen på kajen i Upernavik - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland M/S Adolf Jensen har en 5 mands besætning, Skipper Alvin, Maskinmester Olsen, 2 matroser og kokken Martha der er meget dygtig til at lave mad. Af os passagerer er der Lægen Ove, Audiologiteamet Jean Cortouis og Anne-Lise Petersen, Øjenlægen Jesper Bohnstedt, Sundhedsmedhjælperne Theodora Jeremiassen fra Nuuk, som skal lave alle Røntgenfotos på turen og Maaliaaraq fra sygehuset i Upernavik hun skal være tolk for Jesper og mig, Poul Larsen fra sygehuset, der skal hjælpe Theodora med at fremkalde Røntgenfilm og Optikeren, mig selv, Leif Larsen. Vi sejler fra Upernavik sent om eftermiddagen, Vejret er fint og solen skinner, det ser smukt ud når isfjeldene changerer i de røde og blåviolette toner i lyset fra den nedgående sols sidste stråler.

 

Søndag d. 10. September 1995Angajo Ittuk i Kullorsuaq  - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland

Jeg når at komme op på broen tidsnok til at opleve solopgangen mens vi sejler stille og roligt ind til Kullorsuaq. Vi nåede hertil på kun 15 timer. KNI fragtskibet Angajo Ittuk ligger her også og den skal losse så det er kun meget kort tid vi får lov til at ligge ved kajen, men derefter går det løs og jeg laver 32 synsprøver her stort set uden tolk i, Theodora laver ca.100 Thorax (brystkasse) Røntgen-fotografier, Poul fremkalder billeder og fremkalder billeder, Jesper kigger på 10-12 øjenpatienter. Ove holder konsultation i bygdens sygeplejestation, Jesper, Theodora og jeg arbejder alle på skibet, Audiologerne arbejder på skolen. Omkring aftensmaden snakker vi lidt om dagens arbejde og finder ud af, at der er en vi alle har set på, det er en dreng der har problemer både med synet og hørelsen, desuden har han pletter på lungerne, der kan ses på Røntgenfotografiet og som kan betyde at han er smittet med lungetuberkulose. kl. 21 afviser jeg alle resterende patienter der er omkring 15, jeg er færdig ca. 2130 og vi sejler kl. 22, jeg nåede lige at sætte mine ben på kajen i Kullorsuaq inden vi skulle sejle. Ove har fået Ankomsten til Kullorsuaq - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland Mattak (hvalhud) og tørret kød som vi spiser på rigtig grønlændermanér på dækket kort efter afsejlingen, Den dejlige proviant liver en helt op, kalakkerne (grønlænderne) synes at det er mærkeligt at se en qallunaaq (dansker), der spiser grønlandsk mad og det morer mig lidt. Der er en smuk himmel over Kullorsuaq da vi sejler væk kan man tydeligt se Djævelens tommelfinger i silhuet mod den lyse aftenhimmel men nu er vi er trætte så kl. 23 går vi alle til køjs.

 

Mandag d. 11. September 1995Nuussuaq - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland

I Nuussuaq laver jeg 26 synsprøver. Jeg er stærkt handicappet af at jeg overhovedet ikke kender tidligere status fra gamle brillerecepter, dette går selvfølgelig også ud over Jespers arbejde da jeg er nødt til at henvise alle dem der ser dårligt til ham. Herfra tager vi en patient med til Upernavik han har iridocyklitits (regnbuehindebetændelse), det er vanskeligt at behandle ordenligt her i bygden, det krævede medikament findes overhovetet ikke her og Jesper har ikke tilstrækkelige mængder med.  Ove fortæller at der er fundet ca. 30 mennesker, som han mistænker for at være smittet med lungetuberkulose her i Nuussuaq bygden. Han aner i øjeblikket ikke hvad han skal stille op men regner med at det kan blive nødvendigt at sende et hold specialister herud, for at tage prøver.

Ove giver et glas rødvin kort efter afsejlingen fra Nuussuaq kl. 21. Næste stop er Tasiusaq.

 

Upernavik distriktet - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland KullorsuaqNuussuaqUpernavikKangersuatsiaqInnaarsuitUpernavik KujalleqTirsdag d. 12. September 1995

Vi er ankommet til Tasiusaq.

Jeg vågner ca. kl.0640 og tager bad efter at have sagt god morgen til Martha. Snart få vi også vækket  Jesper. Jeg spiser morgenmad sammen med Theodora, Jean og Maaliaaraq. Formiddagen er rolig og vi har ikke ret meget at lave men senere kommer der en hel masse patienter og vi arbejder til kl. 1900 selv om vi egentlig skulle sejle videre til Innaarsuit kl. 14 men det går også fint. Jesper arbejder lidt længere end mig da jeg har henvist en del patienter med nedsat visus (nedsat syn). Han bliver først færdig kl. 19 og derfor skal vi først sejle lidt senere. Ove Rosing Olsen er sejlet med en jolle ned til Innaarsuit om eftermiddagen kl. 1400 og skulle starte på sine konsultationer i bygden der for så at komme om bord til os når vi ankommer i Innaarsuit. Vejret er fint men jeg ser det jo først her om aftenen da jeg har siddet nede i skibet hele dagen og der er ingen koøjer i det rum jeg benytter til mine synsprøver så det er en meget rar fornemmelse at se solen da vi sejler fra Tasiusaq. I dag udleverer jeg også en øjenprotese til en lidt ældre dame som også skulle kigges af Jesper, hun prøvede alle venstre proteserne indtil jeg fandt en højreprotese der så lidt venstreproteseagtig ud, da hun prøvede den synes hun straks at den passede fint og ville have en ekstra, jeg kunne ikke forklare hende at hun ikke kunne få en ekstra da jeg ikke havde flere i den rigtige størrelse, så der måtte jeg have tolkehjælp og straks fik jeg det. Iridocyklitpatienten fra i går sejler med os videre ind til Upernavik, det er måske også en god løsning da han jo sikkert er i bedre hænder hos Jesper end hos Lægen Kent Kleinschmidt i Upernavik. Her hvor jeg sidder og skriver sidder Maaliaaraq, Theodora og Martha og snakker og griner jeg tror, at de hygger sig og som alle kvinder snakker de kun om mænd. Jesper er gået til køjs for at sove lidt, det kan jo være at vi bliver nødt til at arbejde videre når vi ankommer til Innaarsuit i aften ca. 21.00. Det er vistnok tirsdag i dag og jeg har ikke været i land siden vi var i Nuussuaq i går hvor jeg var i butikken for at købe kiks til mig og chokoladebar til Maaliaaraq. Da vi ankommer til Innaarsuit er jeg lidt træt i forvejen. De eneste synsprøver jeg når at lave her er faktisk kun på patienter fra bygden Naajaat, og der er en del. Desværre bliver jeg træt og har besvær med koncentrationen så jeg må stoppe omkring midnatstid. Det er, på grund af trætheden, ikke muligt for mig mere at træffe de rigtige beslutninger hver gang, og det kan betyde at jeg må starte forfra igen og igen. Der er venter endnu omkring 25 patienter til mig oppe på dækket og nogle af dem skælder mig ud over at jeg stopper. De laver underskriftsindsamling og vil klage, men jeg kan ikke arbejde forsvarligt mere. Jesper er også meget træt så vi stopper nu ca. kl.01.00.

 

Onsdag d. 13. September 1995

Jeg går til køjs og vi afsejler fra Innaarsuit da Audiologiteamet er kommet ombord omkring kl. 03.00.

Jeg vågner flere gange i løbet af morgenen blot for at konstatere at jeg godt kan sove lidt længere. Men da jeg vågner ca. 0630 kan jeg ikke falde i søvn igen og lægger mig til at filosofere lidt i køjen. Motoren larmer så meget at jeg virkelig skal koncentrere mig for at tænke på noget andet. ved nitiden står jeg op for at få noget morgenmad, vi sejler stadigvæk og jeg kommer til at tænke på om vi har været i Upernavik, da vi skulle til Upernavik for at hente nogle flere Røntgenfilm, fremkalder og nogle andre småtterier inden vi sejler videre mod Upernavik kujalleq. Vi var i Upernavik omkring kl. 7 men det har jeg overhovedet ikke hørt. Da vi langt  om længe ankommer til Upernavik kujalleq er det blevet middag men her blæser det alt for meget til at vi kan ankre op. Der er heller ikke andet kajanlæg end en lille pontonbro som sikkert ikke kan anvendes Søde Theodora på arbejde i M/S Adolf Jensen  - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland til et skib som vores uden at den river sig løs. Derfor sejler vi straks videre til Kangersuatsiaq. Nu lægger jeg mig igen til køjs, her må man jo prøve på at sove når det er muligt og ikke bare når man er træt. Kangersuatsiaq ankommer vi til om eftermiddagen ved halvtretiden og efter at have ringet til Brillecenteret og Ane-jo i Nuuk begynder vi at arbejde jeg hjælper Theodora med at hænge adgang forbudt skilte op så børnene ikke går om på agterdækket, det er jo lige den vej hun skyder med sin Røntgenkanon når befolkningen skal undersøges for tuberkulose. Hun er i øvrigt en sød pige, der altid er ser glad og smilende ud, det er virkelig dejligt at rejse sammen med glade mennesker. Hun har flere gange tilbudt at hjælpe mig hvis jeg har brug for hjælp. Ved 16-tiden kommer de første til synsprøve og jeg laver 33 synsprøver indtil midnat hvor vi lukker da jeg er træt og der bliver bare ved med at komme patienter med det ene og det andet synsproblem. Vi fik ikke de gamle brillerecepter med fra Upernavik i morges så jeg må stadigvæk arbejde uden. Desværre har mange ødelagt deres briller og ingen kender deres gamle styrker så hver gang må jeg starte helt forfra. 

 

Torsdag d. 14. September 1995

Upernavik Kujalleq - Søndre Upernavik - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland Ved ottetiden sejler vi videre mod Upernavik Kujalleq, jeg husker ikke hvornår vi ankom men vi var der et godt stykke tid inden der kom nogen patienter og vi nåede også at spise middagsmad inden vi kan arbejde men så kan vi også arbejde helt til kl.21 hvor jeg bliver nødt til at sende de sidste hjem da vi skal sejle, nogle bliver sure og siger at jeg da bare kan sige op hvis jeg ikke gider at lave noget men det kan jeg jo ikke rigtig gøre noget ved, snart sejler vi tilbage til Kangersuatsiaq hvor vi skal hente en patient der skal evakueres til Upernavik. Vi ankommer sent til Kangersuatsiaq omkring kl. 0100, det regner og jeg kan mærke at vi snart får vinter med sne, her bliver vi omkring en time inden vi sejler videre mod Upernavik hvor vi ankommer ved firetiden om morgenen. Turen var præget af søgang så flere gange vågnede jeg og måtte gribe fat i kanten af køjen for ikke at falde ud. I Upernavik kan vi ikke komme til kaj fordi sandsugeren Holmi ligger der. Derfor ankrer vi op et stykke ud for Upernavik. det blæser en del så der er god søgang og jeg må hele tiden holde øje med min bærbare computer, som ligger i forenden af køjen den skulle jo nødig falde ned på dørken.

 

 

Fredag d. 15. September 1995

Jeg vågner, som sædvanlig tidligt, i min lille kahyt, skibet er så stort at der er en kahyt til os hver, med køje, et bord med sæde, et klædeskab og en lille håndvask. Kahytten er placeret helt agter, faktisk hvor der er mest larm under sejlads, fordi skrueakslen befinder sig lige under mig, det vænner man sig forbavsende hurtigt til, men når jeg gerne vil ligge og læse må jeg rulle min trøje sammen og lægge den under hovedet, fordi væggen vibrerer for meget til, at det er behageligt at læne hovedet imod den og så kan jeg ikke læse. Efter at have børstet tænder går jeg op og spiser morgenmad, det er kun Martha, vores kok, der er stået op hun hilser pænt og smiler til mig. Lidt efter lidt kommer resten af besætningen og mine rejsefæller fra sundhedsvæsenet.  Ove begynder straks med:"Jeg vil i land" og lidt senere:"Jeg vil i land", Jean er blevet lidt dårlig af gyngeriet og ser ikke ud som om han har det godt. Snart slår Ove håndfladen i bordkanten og siger:"Jeg vil i land" Men det ser lidt sort ud med hensyn til at komme i land straks. Da alle efterhånden har spist morgenmad starter Olsen motoren og vi kan komme til kaj, Holmi har flyttet sig væk så vi kan komme ind. Nu er afskedens time kommet og jeg når at få sagt pænt farvel til alle ombord på skibet, det har været en dejlig tur, præget af et tæt samvær med nogle mennesker man faktisk ikke kendte i forvejen men nu, på grund af at man har sovet, spist, arbejdet og tilbragt al fritid sammen, er kommet til at kende og holde af på den måde de nu er. Dog har hverken Audiologerne eller jeg haft særlig meget fritid om bord idet vi har arbejdet faktisk fra morgen til sent aften kun afbrudt af måltiderne og det var sikkert også de eneste tidspunkter hvor vi fik mulighed for at snakke lidt sammen om dagen fælles patienter. Der fandt vi ud af at vi på et tidspunkt alle har haft en ung pige, som hos Audiologerne ikke kunne høre og hos mig og øjenlægen ikke kunne se men godt høre, derfor kunne jeg da ikke lade være med at spørge Audiologerne om hun også kunne se da hun var hos dem men det kunne de desværre ikke svare på.

M/S Adolf Jensen i Kangersuatsiaq (Prøven) - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland Nu lægger vi til ved kajen i Upernavik og en anden lille kutter lægger sig yderst ved os. Ombord ser jeg Maliina og Hans Myrup, jeg når desværre kun at hilse på Maliina. Hans var Chefdistriktslæge i Upernavik de første to gange jeg var her, desværre er han nu blevet afskediget og har købt en båd som han sejler rundt i distriktet i, med forskellige opgaver, som f.eks. turister, kommunen, KNI post, m.m. de bor sammen i et lille skur nede ved havnen. Vores gods bliver løftet op på kajen og nu finder jeg ud af at Røntgenapparatet vejer mere end øjenlægens og mit udstyr tilsammen, idet Røntgenudstyret indeholder en hel del bly til afskærmning og der var også en stor rulle bly som havde været sat på en træplade også som afskærmning. På sygehuset sidder der allerede en hel flok på omkring en 8-10 mennesker og venter på os, de har fået tider fra kl.8 i morges men nu er vi jo lige ankommet her ved 10 tiden så der har de jo siddet i et stykke tid. Men nu skal vi have en kop kaffe og lige komme os lidt, Ane har fødselsdag og giver basser så det får vi også lidt af, får en lille sludder om den forgangne uges begivenheder og går hver til sit. Jesper og jeg ved jo godt hvad vi skal lave så vi går straks i gang med at finde nogle egnede lokale og  pakker vores ting ud. Egentlig ville jeg gerne have haft et bad og have noget rent tøj på men det er der vist ikke tid til så da vi er færdige med at pakke ud begynder vi straks vores arbejde. Det bliver sent og helt uden pauser arbejder vi til kl. 21. Sygeplejersken havde lovet at komme med en nøgle til mig så jeg kunne komme ind i det hus jeg skal bo i, men hun er ikke kommet tilbage så nu må jeg prøve at finde ud af hvor jeg skal bo. Jeg går sammen med Jesper, efter at vi har pakket hans udstyr sammen, ned til afdelingen og venter, der møder vi Theodora, der stadigvæk arbejder med at sortere nogle af de 360 Røntgenfotografier hun har lavet på vores bygdebådtur. Jesper virker lidt bekymret for hvordan jeg skal finde et sted at sove, men jeg prøver at berolige ham med at jeg har været her før og hvis alt går galt skal jeg nok finde et sted at sove i nat, jeg har jo min sovepose med mig her. Lidt efter da vi har snakket lidt med Theodora kommer sygeplejersken igen og nu spørger jeg hende om hun har et sted jeg kan bo, hun skaffer en portør, som finder en nøgle til mig og vi bliver kørt op til patientindkvarteringen hvor vi skal bo. Jeg får et lille værelse hvor der er en seng, en barne- tremmeseng og en lampe i loftet, noget brugt sengelinned og en plasticpose på gulvet. Det er meget fint at jeg har min sovepose med. Portøren spørger hvor jeg skal hen men jeg siger blot til ham at jeg skal hente Jesper og at vi sammen skal gå ned til Ove, der har inviteret os på rejemik. Mens vi sidder og spiser rejer kommer vi til at snakke om hvor Theodora er blevet af, Jesper og jeg har jo set hende arbejdende på sygehuset nogle ringer derover men der er ingen der svarer telefonen på sygehuset så jeg tilbyder at gå derover, da jeg komme derover kan jeg ikke finde Theodora og inde på afdelingen spørger jeg plejepersonalet om de ved hvor hun er henne, men de siger at hun er gået ud for ca. 10 minutter  siden. Nu må jeg jo gå tilbage og fortælle alle de andre at jeg desværre ikke kan finde Theodora. Så er der en eller anden der henter hende derhjemme og finder ud af at hun lige er gået i seng, men snart kommer hun og hygger sig lidt sammen med os andre. Vi får rejer med ristet franskbrød, bagefter får vi en ret som Jean har lavet med stegte sælnyrer og blåmuslinger, vi fik ham også til at lave det da vi var i Uummannaq og dengang smagte det bedre men i dag havde han heller ikke adgang til rigtig piskefløde men kun kaffefløde. Jesper kan ikke selv finde vej rundt i den lille by og da vi skal hjem nede fra Ove må jeg også følge Jesper hjem ellers havde han vel aldrig fundet ud af hvor han boede.  

 

Lørdag d. 16. September 1995Upernavik by - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland

Faktisk havde jeg ikke forestillet mig at, der ville komme ret mange patienter i dag da det er lørdag, og oftest plejer folk deres lørdag morgen tømmermænd eller sover for længe men med undtagelse af en seks-syv stykker kommer de alle sammen. I dag er vejret ikke så godt så den tur vi måske havde planlagt til Innaarsuit bliver ikke til noget. Jesper flyver med den helikopter der alligevel kommer rettidigt og hverken ham eller Ove og Audiologerne ser jeg derfor mere til. Omkring middagstid kommer Otto Karlsen og besøger mig, jeg giver ham nogle penge så han kan købe nogle øl, som vi kan drikke sammen i aften. Men så spørger han om vi kan drikke dem hos mig da hans lillebror ikke vil have øl i huset, han er nemlig medlem af Blå-kors og af en eller anden grund har de noget imod folk der drikker øl. Tilbage på sygehuset arbejder jeg til omkring kl. 18 og når at hilse på Theodora inden jeg går sammen med Otto. Vi tager over til mig her må jeg godt nok heller ikke have øl  men vi holder os pænt inde på mit værelse og så er der vel ingen der kan have noget imod det. Lidt senere falder jeg i søvn da jeg er blevet meget træt, jeg kom jo først sent hjem i går og var nødt til at stå tidligt op. Jeg sover ½ time, så går vi over til Ottos lillebror hvor han ringer til Anine og Aqqaluk for at høre om de er hjemme, det er de så der går vi hen medbringende 4 øl. Den naturlige sti der fører op til huset forsøger jeg behændigt at undgå for ikke at få for meget smadder på skoene, det lykkedes mig at komme helt op til huset før jeg træder i en hundelort, der ligger lige uden for døren. Anine og Aqqaluk er glade for at få mig på besøg igen. Aqqaluk er lige kommet hjem efter 5 ugers fiskeri og han har tjent 100.000 kr. på den tur, det er han meget stolt af, men nu er jeg er så søvnig at jeg bliver nødt til at gå hjem og sove allerede kl. halv ti. Det er begyndt at sne for første gang denne vinter, da jeg går hjem for at sove kan jeg se det grønne græs under sneen, snart vil det også forsvinde og frosten vil få alt vegetation til at tørre ind til nogle visne totter og det vil først grønnes når foråret kommer og sneen smelter, måske først i juli måned næste år.

 

Søndag d. 17. September 1995

Jeg holder fri i dag og forsøger at sove længe men det er svært når man er blevet vænnet til at stå tidligt op og da vej i et par timer har ligget og vendt og drejet mig for at fald i søvn igen, står jeg alligevel op. Jeg går over til sygehuset hvor jeg beskæftiger mig selv med at sortere alle de recepter jeg har udskrevet i CPR nummerorden samtidig begynder jeg at sortere resten af sygehusets gamle brillerecepter, som ligger sorteret først efter efternavn og derefter efter CPR nummer. Det synes jeg er upraktisk og derfor vil det være rarere at de alle er i CPR nummerorden og derefter ordnet efter navn. det giver et system der er hurtigere at slå op i og man behøver ikke at spørge om hun fik lov til at beholde sit eget efternavn da hun blev gift i foråret. Lidt senere på dagen går jeg en tur sammen med Otto over til den gamle bydel hvor vi kan se nogle af de gamle huse fra kolonitiden, der er et gammelt forsamlingshus, en butik, en kirke og alle husene er under restauration så nogle af dem er uden tag andre uden vinduer men jeg tror at de skal skynde sig at få dem lavet fordi nu har vi jo fået det første sne her i Upernavik. Bagefter går vi over til Ottos lillebrors hus, der får jeg te og mattak, det er godt, så skal jeg da ikke gå sulten i seng, det var nu ikke meget jeg fik men der skal heller ikke så meget til for at mætte og det smager jo godt. Bagefter går jeg hjem og sover men jeg har lidt svært ved at falde i søvn og der er en hund der larmer lidt lige uden for vinduet. Faktisk vækkede den mig da jeg lige var faldet i søvn, og bagefter havde jeg endnu sværere ved at falde i søvn, jeg faldt først i søvn ved firetiden.

 

Mandag d. 18. September 1995

I dag kommer jeg desværre lidt sent op og i løbet af et kvarter når jeg, at få taget bad og komme ned på sygehuset hvor den første synsprøvepatient venter. Da jeg har børstet tænder starter jeg med synsprøverne. Senere da jeg får brug for en tolk er det lidt vanskeligt at skaffe en men jeg får hjælp af Theodora der alligevel bare har noget papirarbejde at lave og, som hun mener at hun kan lave samtidig med at hun fungerer som tolk for mig. Det går også fint og i løbet af eftermiddagen er der en hel del der slet ikke kommer til mig. Jeg ved ikke hvor de bliver af men vejret er godt så de er nok taget ud at sejle. Desværre kommer jeg heller ikke til Innaarsuit i dag da det godt nok er fint vejr men KNI båden, som jeg skal sejle tilbage med er aflyst så jeg kan ikke komme tilbage igen og jeg har jo ikke tid til at sidde i Innaarsuit i flere dage. Derfor planlægger jeg nu at tage hjem på onsdag med M/S Disko til Ilulissat og flyve derfra til Nuuk. Flyet til Nuuk er overbooket så jeg kan først få en O.K. billet på lørdag og det må jeg jo så finde mig i. Theodora er god som tolk da hun ikke altid oversætter fra grønlandsk til dansk, hun ved nogenlunde hvor meget jeg selv kan og det synes jeg er rart. Det er jo egentlig først nu at vi arbejder sammen men jeg synes det er rart hun er så glad og smilende så det smitter og muntrer en op så man sagtens kan holde til lidt ekstraarbejde. Jeg kan ikke lade være med at drille hende med at hun ikke kommer afsted med helikopter fra Upernavik i morgen, men det lader ikke til at bekymre hende særlig meget, og dog skal hun på et tidspunkt lige kontrollere afgangstidspunktet i morgen. Da vi er færdige går vi en tur op til satellit-jordstationen, hun samler en masse blomster på vejen derop, vejret er solrigt, det blæser en smule og jeg tror at der er en smule frost men luften er helt klar så vi nyder den dejlige udsigt ud over sundet og de anderledes farver på fjeldene her end i Nuuk. Jeg viser hende husene i den gamle bydel og udpeger forsamlingshuset, kirken, butikken og bageriet, der alle ligger som mørke silhuetter i lyset fra den nedgående sol. Theodora fortæller om de flotte efterårsfarver på naturen, som jeg med min farveblindhed slet ikke kan se, men godt forstå når hun jo ser så dejlig glad ud ved synet af dem. Derfor kan jeg så også nyde dem men på en anden måde. Derefter går vi nedad igen, hun tager ned til Maaliaaraq og jeg går hjem til mit værelse, vi har gået i ca. 1½ time og den friske luft gjorde godt. Det er tidligt da jeg falder i søvn men jeg er også træt efter nattens uro og den dejlige vandretur.

 

Tirsdag d. 19. September 1995

Vejret i dag er ikke for godt og der er snebyger og tågebanker hele tiden, det bekymrer mig lidt at jeg måske alligevel får ret med at der ikke kommer nogen helikopteren i dag men så kommer der måske en på torsdag. Alligevel kommer der en helikopter, jeg når ikke at hilse på Theodora men jeg håber da at hun kommer med, den flyver nemlig før tiden. Personligt kan jeg vist kun glæde mig over at jeg har valgt at skulle sejle fra Upernavik i stedet for den usikre helikopterflyvning.

 

Onsdag d. 20. September 1995

Lars ringer til mig fra Tasiilaq. Han fortæller at han sidder vejrfast og måske først kan komme til Nuuk på Fredag jeg beder ham om at bringe en hilsen til Elisa. Jeg fortæller ham at sygehuset ville have mig på en bygdetur til Innaarsuit, men at der endnu ikke var planlagt nogen tur derud. Jeg er færdig her i byen og hvis jeg ikke kommer afsted herfra nu må jeg vente til på tirsdag i næste uge. Han synes at det er i orden at jeg rejser fra Upernavik. Derfor planlægger jeg at rejse med M/S Disko sydpå til Ilulissat i aften og flyve derfra til Nuuk på lørdag.

Nu endelig færdig kan jeg, med næsten god samvittighed, pakke sammen efter 118 synsprøver i Uummannaq og 244 i Upernavik ialt 362 synsprøver siden d. 30. August 1995 på 22 dage. Det giver et gennemsnit på omkring 16 om dagen og det er såmænd meget godt. Man kan til dette sige at det ville have været lettere hvis jeg havde mulighed for at se de gamle recepter da vi var på bygdetur i Upernavik distriktet, jeg håber ikke at for mange har fået briller, som de ikke kan bruge fordi styrken er forandret for meget. Det finder vi jo nok ud af men det er ikke så godt da der jo er langt fra Nuuk til Kullorssuaq, både fysisk og postforsendelsesmæssigt. Grundet de manglende gamle brillerecepter har jeg været nødsaget til at starte helt forfra hver gang så det er der gået en hel del tid med, men alligevel har jeg opnået at se på en stor del af de mennesker der havde brug for briller her i distriktet. Her til aften har jeg ringet til Ane-Jo der blev mere og mere misfornøjet, alt efter antallet af gange jeg vækkede hende men jeg synes jo lige at hun skulle vide at jeg savnede hende. Efter at jeg har pakket sammen og kopieret mine patientlister til Ove går jeg hjem.

Nu sidder jeg i det hus jeg bor i, det er B-1039-A vær.10. og venter egentlig bare på at klokken skal nærme sig 21 for så skal jeg ned til sygehuset og hente en Portør der kan køre mig og mine 50 kg. bagage ned til M/S Disko, der for næstsidste gang sejler sydpå til Nuuk fra Upernavik. Sidste gang er på næste onsdag og derefter går det noget længere sydpå, til Danmark hvor M/S Disko skal lægges op og sikkert bliver sat til salg, så går en del at KNI´s passagertrafik over i historien og fremtidens trafik bliver overtaget af de 3 nyere kvægpramme desuden bliver billetpriserne sat i vejret med 5-10%. De er faktisk indrettet, som kvægpramme, med båse hvor der kan være plads til 4 personer. Det mener KNI er den behageligste måde at rejse på når man skal rejse mellem to steder i Grønland, men tænk på at man skal opholde sig i denne bås i op til en uge måske sammen med de samme mennesker eller måske kommer der nogle helt nye i hver havn, nogle ryger, nogle drikker, nogle prutter og andre lugter bare gamle og uvaskede eller er søsyge og brækker sig konstant på gulvet.  Gamle M/S Disko er indrettet med kahytter hvor man næsten kan være sikker på at have en hel kahyt for sig selv, medmindre man rejser på dæksklasse og så har man selv valgt den billigste rejseform i Grønland og alligevel slipper man for at blive sat i bås ombord på M/S Disko.

Senere venter jeg nede på sygehuset på, at Disko skal komme til Upernavik. Der går lang tid og portøren Edvard ringer nu ca. kl. 2230 og siger at Disko skam er kommet men ligger i læ fordi det blæser temmelig meget. Edvard kører mig ned til havnen, hvor jeg venter igen, nu på at blive sejlet ud til M/S Disko, der ligger et ikke ubetydeligt stykke fra Upernavik. Jeg møder Benedikte, der er postmester i Nuuk her på havnen, hendes mand arbejder for et VVS-firma der skal lave noget arbejde i Kullorsuaq og nu lader det til at vi skal rejse et stykke vej sydpå sammen, jeg fortæller, at Jens Ottosen arbejder ved Arctic Hotel og at jeg glæder mig til at besøge ham i Ilulissat. Derefter går vi ombord. Først sejler M/S Hvalfisken derud fyldt op med passagerer, bagage og gods derefter venter jeg yderligere en time til klokken er et kvarter over midnat før M/S Angajo Ittuk, et fragtskib der normalt bliver brugt til fragt til Upernaviks bygder, lægger til ved kajen og en masse passagerer stiger af, dernæst går vi alle ombord ca. 25 mennesker og finder ned i skibet til et rum, der er indrettet specielt for passagerer, med brikse der kan slås ud og gøres fast i loftet så der bliver en ekstra køjeplads. Lidt efter sejler vi ud i mørket mod M/S Disko, efter ca.20-30 minutters sejlads ankommer vi til M/S Disko og forsøger at lægge til på bagbords side, men undervejs støder vi sammen med agterenden, præcis på et sted hvor der ikke var hængt nogen fendere ud så der kommer store skrammer i de to skibe. Nu bliver der straks hængt flere fendere ud og vi kan komme tæt nok på til at vi kan springe ombord på M/S Disko. Det bekymrer mig lidt at der er høj søgang og foran mig er en gammel dame der ikke virker helt tryg ved situationen at skulle springe over kun holdt fast af andre mennesker. Vel ombord her finder jeg al min bagage, der var blevet sejlet herud med Hvalfisken og allerede befandt sig her, så var jeg da fri for at bekymre mig videre om det. Jeg bliver tildelt kahyt #24, så spiser jeg og går ned til min kahyt. Jeg skal bo sammen med en dansk mand, der er byggeleder for et eller andet byggefirma i Vejle, som jeg ikke kan huske hvad hedder. Han hedder Svend-Erik og har været i Innaarsuit og Tasiusaq siden han kom til Upernavik i lørdags. Han har været oppe at inspicere noget byggeri af nogle nye fiskefabrikker i de to bygder. Det er første gang han er i Grønland så han stiller en masse spørgsmål om Grønland og grønlændere.

 

Torsdag d. 21. September 1995

Dette er en jævnt kedelig dag, vejret er lidt trist overskyet og med sne. Dagens højdepunkt er da vi ankommer til Uummannaq, men vi kan ikke komme i land i Uummannaq da, der ligger et fragtskib ved kajen og så kan vi ikke komme ind i havnen, der er jo kun plads til et skib af den størrelse i havnen i Uummannaq. M/S Disko i Uummannaq  - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland Kun de passagerer der skal i land i Uummannaq får lov til at komme i land og bliver derfor lodset ombord på en lille båd og sejlet ind til Uummannaq. Mariina band skal også i land her, de har været i Upernavik og spillet næsten hver aften i forsamlingshuset, hvor folk betalte dyrt for, at høre hele to sange sunget af Mariina. Der går et par timer inden alle er fra borde og de nye passagerer der skal afsted fra Uummannaq er kommet ombord. Jeg har bestilt Wienerschnitzel til aften og det glæder jeg mig til, det er ved at være noget tid siden jeg sidst har fået noget ordentligt mad på denne tur. Jeg glæder mig også til at hilse på familien Ottosen igen, sidst fik jeg jo ikke rigtig hilst på dem, det var så sent inden de alle havde fri fra arbejde da var jeg træt, skulle tidligt i seng og kunne stå tidligt op for at tage en taxa ud til lufthavnen og sætte mig ind i helikopteren til Upernavik. Jeg går tidligt til køjs, men falder først sent i søvn, var måske ikke rigtig træt alligevel. Jeg kunne ikke ringe til Ane-Jo fordi jeg ikke kom i land i Uummannaq og det er vist ret dyrt at ringe fra M/S Disko, det var jo ikke meget vigtigt at jeg skulle ringe.

 

Fredag d. 22. September 1995

Disko ankommer tidligt til Ilulissat, her venter jeg på havnen i 20 minutter før Jens kommer og først nu begynder der at komme nogle taxaer og hotelbusser. Jeg tror det er mit held at Jens arbejder i Hotel Arctic, fordi da hans kollega kommer med hotelbussen bliver vi kørt fra havnen og hjem til Jens på Qullissat aqqutaa. Det var koldt da vi stod og ventede nede på havnen så det er rart at komme ind i bussen, her er temperaturen i det mindste over frysepunktet og her blæser ikke. Jens har fri i dag og jeg kan ikke komme til Nuuk før i morgen så vi kan hygge os sammen hele dagen, men det er ikke ret meget vi får talt sammen, der skal ligesom noget mere til for at få talt om alle de ting vi ikke har talt om i så lang tid og hvor skal man begynde, men lige så langsomt får vi jo sikkert snakket en hel del om en masse forskellige ting fra, mine rejser og vores hverdag her h.h.v. i Nuuk. Senere køber vi to flasker rødvin til maden, vi skal have hellefisk i fløde med ost efter Andreas' opskrift, men rødvinen er meget sur og næsten udrikkelig, derfor går jeg over til KNI butikken og køber en flaske Santa Rita 1988, den smager dejligt, jeg ville hellere have haft en Sydafrikansk Nederburg men vi nyder vinen og, at vi kan slappe lidt af sammen. Jens går tidligt i seng, jeg ser aftenens film, Predator 2, og ved ettiden lægger jeg mig til at sove.

 

Lørdag d. 23. September 1995

Jeg sov med lyset tændt, det opdager jeg da Jens står op, han skal på arbejde halv syv. Jeg bliver vågen igen da børnene leger i stuen.

I lufthavnen i Ilulissat møder jeg Jens Ottosen, som jeg jo så passende kan sige farvel til, det var dejligt at hilse på ham igen. Jeg møder også GØP, der kommer lige fra Kulusuk, Keflavik og Nuuk og er meget glad for at komme hjem til Ilulissat igen, han arbejder som AFIS-operatør i kontroltårnet her i lufthavnen.

Med lidt forsinket afgang fra Ilulissat kommer jeg til Nuuk ca. 1730. Jeg ringer til Ane-Jo fra brillecenteret, men hun er ikke hjemme, så jeg tager bare videre hjemad. Da jeg ankommer overrasker Ane-Jo mig med at hun har lavet ørred med ris og karrysovs og bare venter på at jeg skal komme hjem, det var ustyrlig dejligt at komme hjem til og jeg fik da også straks et stort knus af hende. Hun siger at Jesper har ringet og at han vil ringe igen senere. Frederikke kommer hjem lidt efter at vi har spist, hun har ikke spist og lader ikke til at have lyst til at spise. Hun bliver glad da hun ser at Inaluk og Ane-Jo er her og glemmer helt at sige farvel til Serie da hun går igen. Jesper ringer igen ca. 2130 og jeg inviterer ham til at spise hos os i morgen, han vil ringe igen i morgen. Ane-Jo og jeg snakker hele aftenen og går sent i seng, jeg har fri på mandag så der kan vi måske også være sammen hvis hun har tid til det.

 

Til slut vil jeg gerne fortælle lidt fagligt om turen, der var meget udbytterig for mit vedkommende.

Idet jeg ikke havde adgang til at gøre brug af de gamle brillerecepter i Upernavik distriktet har jeg været nødsaget til at begynde helt forfra ved stort set alle synsprøver, alle er blevet retinoskoperet/ skiaskoperet og der har jeg haft held til i de fleste tilfælde at ramme så præcist både med sfæriske, cylinderstyrke og akse, at der stort set ikke har været noget videre at efterrefraktionere, en evne jeg sætter stor pris på og som jeg håber at kunne skrive en artikel eller måske endda en lille bog om idet den metode jeg anvender ikke er en metode der bliver undervist i på Optikerskolen, men er en jeg selv har opdaget og specielt på denne tur videreudviklet. Jeg tænker at det er fordi de lærere der underviser på Optikerskolen ikke har mulighed for at opnå nogen videre rutine i retinoskopi/ skiaskopi. Dette sammen med at der i dagens Danmark jo næppe findes en optiker uden en eller anden form for autorefraktor, der sagtens kan ordne denne lille sag, dog kan man sige at med brugen af autorefraktoren mister man en del af den fingerspids-fornemmelse for om noget er galt. Bl.a. opdager man, med retinoskopet, straks anisometropi, store astigmatismer, Iriscolobom og  de cataracttilfælde, som egentlig bare skal definere videre til øjenlægen for undersøgelse eller operation. Jeg er her på min rejse kommet i besiddelse af en ikke uvæsentligt erfaring vedr. retinoskopi/skiaskopi og kun få af alle patienterne har det ikke været mig muligt at skiaskopere, enten p.g.a. meget tæt Cataract eller, at de simpelthen har misforstået hele seancen omkring det at få foretaget enSynsprøve

 

Copyright© 2000-2015 BrilleLeif® BrilleLeif og BrilleLeif logoet er registrerede varemærker tilhørende Leif Havshøj Larsen

BrilleLeif er faguddannet og autoriseret optometrist, autoriseret optiker, og autoriseret kontaktlinseoptometrist, kontaktlinsespecialist, kontaktlinseoptiker. BrilleLeif leverer briller, brillestel, brilleglas, modebriller, smarte briller, økonomibriller, reservebriller, ekstra brille, damebriller, herrebriller, læsebriller, it-briller, kontaktlinser, optik, ny kikkert, hurtig levering,  af god kvalitet. Synsprøve  Narsaq, Qaqortoq, Nanortalik og Alluitsup Paa. Online bestilling af briller, kontaktlinser, solbriller, og kikkerter til totalpriser. Smart og kvikt, hurtigere og lettere kan det ikke gøres. Få lavet en hjemmeside til firmaet eller privat og vis andre hvad du står for. Skriv til BrilleLeif for et tilbud. Start her.

Siden er opdateret
 6. marts 2015

Flensborg Flensburg grænsehandel grænsebutik grænsebutikker Tyske priser euro lave priser lavpris billige billigt Tysk Tyskland varer toldfrit moms afgift afgiftsfrit Danske udland udenlandske handel handle handler køb købe køber hvor Briller i Flensborg i Tyskland fra Brille Leif Briller til Tyske priser fra Brille-Leif i Flensburg i Tyskland

BrilleLeif Tilbud og billige briller. Dansk Optiker i Flensborg i Tyskland. BrilleLeif Tilbud og billige briller. Dansk Optiker i Flensborg i Tyskland.
Leif Larsen - BrilleLeif

Korstoget

Danmark Sundhedsstyrelsen Autorisations ID: 05T6S
Norge Helsepersonellregisteret: 10019787
Deutschland Handwerkskammer Flensburg Deutschland Betriebsnummer: 2110579244

 

 

Mit Urteil vom 12. Mai 1998 - 312 O 85/98 - "Haftung für Links" hat das Landgericht (LG) Hamburg entschieden, dass man durch das Setzen eines Links, die Inhalte der gelinkten Seite ggf. mit zu verantworten hat. Dies kann - so das LG - nur dadurch verhindert werden, dass man sich ausdrücklich von diesen Inhalten distanziert. Hiermit distanzieren wir uns ausdrücklich von den verlinkten Seiten

Jeg taler DANSK. Ring 3210 6310 så skal du se!