Optiker på 70° Nord.

Af Optiker & KontaktlinseOptiker, Leif Havshøj Larsen, Grønland.

Verdens smukkeste land

Klik på kortnålene for at komme dertil i teksten - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland QaqortoqNarsarsuaqNuukKulusukKeflavikReykjavikConstable PyntIttoqqortoormiitIlulissatUummannaqUpernavikKullorsuaqGrønland, der er verdens største Ø, er sikkert også verdens smukkeste land, som mange mennesker tit har drømt om at rejse i og opdage. Tage ud i den vilde, storslåede og uspolerede natur, indånde den rene luft, hvor man uden videre kan se flere hundrede kilometer, og gå på steder hvor intet menneske før har trådt. Jeg hedder Leif Havshøj Larsen. Jeg er 34 år og er Optiker & KontaktlinseOptiker Grønland. Her består en del af mit arbejde i, at rejse til andre byer i dette smukke land og det er sådan en rejse jeg vil fortælle om nu. Jeg har boet her i Grønland i 12 år og rejst til næsten alle de beboede steder der overhovedet findes her. Rejserne foretager jeg fordi Grønland er meget stort og alt for tyndt befolket til at det er økonomisk forsvarligt, at drive en optikforretning i de små byer eller bygder. Rejserne foretages i samarbejde med en Øjenlæge, Distriktssygehusene og Direktoratet for Sundhed og Forskning, kaldet DSF.

 

Rejsen til Ittoqqortoormiit

Rejsen til Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) foretog jeg i maj måned 1999. Den går fra Qaqortoq (Julianehåb) via Narsaq (Narsak), Narsarsuaq (Narsarsuak), Nuuk (Godthåb), Kulusuk, Keflavík i Ísland og Reykjavík i Ísland og tilbage til Grønland til Nerlerit Inaat (Constable Pynt) og Ittoqqortoormiit i Nordøst-Grønland. En rejse på i alt ca. 4000 km.

Ittoqqortoormiit er den mest isolerede by i Grønland. Byen, der har ca. 550 indbyggere, ligger omkring 800 km. Fra det nærmeste beboede sted, Tasiilaq (Ammassalik) og ca. 1300 km. Fra Sisimiut (Holsteinsborg) i VestGrønland, hvor den nærmeste Optiker har til huse.

Der er ingen veje mellem nogen af byerne her i Grønland så alle rejser foretages med fly eller skib.

Rejsen fra Qaqortoq til Ittoqqortoormiit tager 3 dage, hvor jeg overnatter i både Nuuk og Reykjavík.

Fra Qaqortoq til Narsarsuaq flyver jeg med Grønlandsflys Sikorsky S-61 (Sea-King) helikopter. Helikopteren er modificeret således at den er egnet til passagertrafik men alle sæder kan hurtigt tages ud eller stuves sammen og "vupti" - har man en fragtmaskine der kan flytte ca. 4 tons fragt. Den samme type bliver brugt af SOK, som redningshelikopter i Danmark. Transport med helikopter er nødvendig, da der ikke er nogen lufthavn i hverken Qaqortoq eller Narsaq. En lufthavn til helikoptertrafik hedder en "Heliport".

Fra Narsarsuaq går turen videre til Nuuk med DASH-7. Flyet er et Canadisk STOL fly (Short Take Of and Landing). Det er specielt udviklet til at starte og lande på meget korte baner f.eks. af den slags, der findes flere steder her i Grønland. Der er plads til ca. 50 passagerer. Det vejer 20 tons og har 4 kraftige motorer. Under start og landing bliver man let kastet frem og tilbage. Derfor er det bedst at være spændt godt fast når man flyver med DASH-7.

I modsætning til Qaqortoq, i SydGrønland, er der stadigvæk sne i Nuuk. Jeg overnatter hos mine venner. De er meget glade for at se mig igen. Der er ingen direkte flyvninger fra noget sted i Grønland til NordØstGrønland derfor skal jeg via Ísland. Om morgenen skal jeg videre med Grønlandsfly til Kulusuk og Reykjavík i Ísland. Rejsen foregår med Grønlandsfly’s DASH-7. Efter en flot tur i solskin over indlandsisen, hvor jeg kan se alle små og store sprækker i indlandsisen. Man kalder dem vistnok gletscherspalter selvom de ikke er i en gletscher. Enkelte steder stikker fjeldtoppe op igennem indlandsisen, de kaldes nunatakker. Nu lander vi i Kulusuk. Kulusuk International Airport - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland Her regner det og jeg skal være her i 4 timer inden flyet fra Ísland kommer for, at bringe os til Keflavík. Den tid går også. Men da vi alle kommer ind i flyet er der 2 passagerer for meget med. Jeg bliver altid nervøs i de situationer men det er ikke mig der skal stå af igen. Efter kort ventetid finder man ud af hvem der ikke skal med og vi starter turen fra Grønlands østkyst til Keflavík i Island. Velankommet til Ísland kommer jeg til tolden hvor tolderen godtnok undrer sig lidt over de 300 brillestel jeg har bragt med. Han interesserer sig meget for om det er nogen jeg skal sælge i Ìsland – Men da jeg viser ham min billet til Grønland kan jeg godt få lov til at tage dem med ind i Ísland. Nu skal jeg bare finde en billig transport fra Keflavík til Reykjavík, der er 50 km. Så en taxa vil sikkert være en dyr fornøjelse. Luften er betydelig mere fugtig her, end i Grønland, og luften er ret varm derfor sveder jeg meget her. Udenfor er der en lille hvid bus, der står Reykjavík på. Næsten alle Islændinge taler eller forstår dansk og engelsk så det er ikke noget problem for mig. Bussen kører lige frem til mit hotel. Reykjavik Island - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland Aftenen i Reykjavík går med at se TV, da det efterhånden er blevet lidt sent og jeg ikke har lyst til at gå ud. Der er 14 forskellige Tv-programmer at vælge imellem. Alle butikkerne er lukket så der er ikke så meget andet, at give sig til her. Tidligt næste morgen checker jeg ind på Flugfelag Íslands afgang til Constable Pynt i ØstGrønland. Turen tager 2 timer, ligesom turen fra Kulusuk til Keflavík, Da vi omsider kan se den Grønlandske kyst, bliver jeg lidt ærgerlig ved at konstatere at her er en del tåge. Jeg kan end ikke se jorden, idet den her er dækket af et tykt snelag. Efter endnu et stykke tids kredsen rundt og op og ned med og uden landingsstel lander vi omsider i Constable Pynt. Her ligger sne i flere meters højde. Men landingsbanen er gravet ud så det lille ATR-42 fly netop kan lande i et hul i sneen.Flugfelag Íslands ATR 42 i Constable Pynt Banen, der er en jordbane, flyder med vand så vi bliver alle hentet ind til ventesalen i en lille pickup. Der er akkurat plads til 4 passagerer hver gang. I ventesalen hersker kaos. Den er nu næsten fyldt op af mennesker. Både dem der skal med flyet til Ísland og de der skal videre til Ittoqqortoormiit er herinde. Alle fra Ittoqqortoormiit er kommet hertil på snescooter. Den helikopter jeg har billet til er nødlandet 5 kilometer fra lufthavnen. Reservedele ligger muligvis i Ísland men der er først fly igen om en uges tid. Et Tv-hold fra DR har været her for at lave en dokumentarfilm om lægen til TV. De tager med nogle snescootere ud til den strandede helikopter for at filme den også. Andre snescooterkørere tager ud for at trække helikopteren ind til lufthavnen. Det lykkedes fint i løbet af en times tid. Vi kan ikke flyve med helikopteren, så derfor kører vi alle med snescooterne tilbage til byen.Lufthavnen i Constable Pynt  - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland

 

Ittoqqortoormiit  - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland

 

 

 

 

 

 

 

Ankomsten

Et blik ud over Ittoqqortoormiit - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland Der er 50 km til Ittoqqoortoormit ingen veje men kun sne og is. Turen tager ca. 1½ time. Det er ikke koldt men jeg når, at blive gennemblødt i den skidragt jeg lånte til turen. Det er 14 snescootere der tager turen, først over den frosne Hurryfjord, til Roscoe Bjerge, forbi Kap Hope og over Rosenvinges Bugt til Ittoqqortoormiit. Her bliver jeg budt velkommen af sygeplejersken Kirsten og lægen Jørgen. Jeg venter med at pakke ud til dagen efter men bliver glædeligt overrasket da jeg åbner mine kufferter og ser at det kun er mit tøj der er blevet vådt. Ingen af instrumenterne eller mit kamera har taget skade af snevejret.

Rejseudstyret består af: ca.300 brillestel, en Phoroptor med et hjemmelavet bordstativ, værktøj, Brillerecepter, Focusmåler, Retinoskop, Ophtalmoskop, brilleprøvekasse, svagsynsoptik, et spejl og nogle prøvetavler. Alt dette er pakket i to kufferter og vejer ca. 40 kg.Lægen Jørgen Michalow taler med øjenlægen. - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland

Sygehusets øjenundersøgelsesudstyr består af, Visustavler med bogstaver, Snellens-E tavle og en malplaceret Østerberg børnetavle, Børnene her kender ikke halvdelen af symbolerne, de findes simpelthen ikke i deres hverdag. Ingen her har f.eks. set en svane, nøglen, et juletræ eller en flyvemaskine og hesten tager alle for, at være en hund.Sygehuset i Ittoqqortoormiit - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland

 

 

 

Her er en Zeiss spaltelampe med et applanationstonometer, et opthalmoskop, Schötts tonometer samt en gammel prøvekasse med styrker op til +/- 20.

Jeg får kaffe i sygehusets frokoststue. Snakker lidt med folkene her, bl.a. om snesituationen. I SydGrønland har vi jo slet ikke mere sne og blomsterne, som en Dansker ville kalde ukrudt er sprunget ud og gør byen til et sandt farveorgie. Men her ligger der sne i op til 6 meter høje driver. Dette selvom der allerede er smeltet en masse sne væk her.

Jørgen står for indkvarteringen og jeg skal bo i et lille værelse i hans hus. Det er sent eftermiddag nu men her er altid lyst, solen går nemlig slet ikke ned. Ittoqqortoormiit ligger på højde med Uummannaq på VestGrønland nemlig ca. 70 grader nordlig bredde.

Her er midnatssol fra midten af maj til begyndelsen af august. Det er lidt underligt at man ikke rigtig kan fornemme tiden uden et ur men det generer mig ikke og jeg har da heller ikke problemer med at sove selvom det er helt lyst. Til gengæld kan man så spare på elregningen i sommerperioden.

 

Skal jeg også arbejde ???

Nu var det hele lige så sjovt men jeg er jo kommet her for at arbejde derfor må jeg finde et sted at pakke mine ting ud, Jørgen hjælper mig med at finde et egnet lokale. Der skal være en stol, et bord og helst en sygeseng til at lægge brillerne på.

Brillestelskollektionen er lagt ud på sengen klar til fremvisning - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland Jeg har lagt brillerne i nogle plastikkasser så de er lige til at skille ad og lægge ud på en seng eller et bord. Bordet til phoropteren og bordstativet er Kirstens skrivemaskinebord, der er hjul under, det er desværre ikke så praktisk men jeg har ikke andre muligheder her. Stativet er lidt klodset. En lokal håndværker i Qaqortoq har fremstillet stativet i rustfrit stål efter nogle skitsetegninger, som jeg havde lavet på en lap papir. Jeg håbede at han havde lavet det i aluminium men det blev til rustfrit stål og det vejer derfor en hel del.

Phoroptoren er hængt op i et specialfremstillet stålstativ, som jeg selv har designet.  - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland

 

Tolken har en liste til mig med ca. 20 personer der ønsker at få lavet synsprøve her. De har alle fået tider med 20 minutters mellemrum i dag. Der er lagt nogle pauser ind. Vi starter kl.8 og har 10-30 min. pause kl 10, 12 og 14. Jeg stopper kl 18. Og har da lavet alle 20 synsprøver samt nogle ekstra der er dukket op i løbet af dagen.

 

Synsprøverne

Øjenlægen er her samtidig med mig derfor er det helt fint at Lægen har været meget god i visiteringen af patienter til hhv. øjenlæge og optiker idet næsten ingen af de mennesker jeg har undersøgt her har haft behov for at komme til øjenlæge. Samarbejdet med øjenlægen fungerer fint. Øjenlægen kigger på øjensygdomme og henviser til mig eller til operation i enten Nuuk (Godthåb) eller på Rigshospitalet. Jeg tager mig af de øvrige synsproblemer. Samtidig er det muligt straks at henvise til øjenlæge og er der problemer snakker vi bare om det og finder sammen en god løsning for den enkelte patient/klient.

Samtidig er det altid rart at være sammen med et menneske der kan forstå lidt fagsnak. Her hænger Optikerne jo ikke på træer - Her er heller ingen træer !.

Jeg starter med en anamnese, retinoskopi, refraktion og valg af brillestel og til sidst udlevering af et indbetalingskort.

Anamnesen er hurtigt overstået idet de fleste oplyser at have enten problemer med at se langt eller et kunne se tæt på og ofte er der ingen eller kun sparsomme oplysninger fra tidligere besøg.

De færreste har briller når de kommer til optikeren her og brillerne bliver brugt til de enten går itu eller de bliver væk.

Retinoskopien er jo et helt kapitel for sig selv men på de her rejser har jeg fået et meget godt tag på det. På rejsen sætter jeg meget stor pris på retinoskopet. Her får jeg straks oplysninger om uklarheder i øjet og med den metode jeg anvender til retinoskopi kan jeg også sætte de fleste autorefraktorer på plads. Desværre er ingen metode så god at den ikke skal efterprøves så derfor skal der selvfølgelig efterrefraktioneres.

Valg af brillestellet beror meget på Optikeren da kunden her har fuld tillid til, at det brillestel jeg siger passer til dem også er det bedste de kan få. Generelt vælger folket her en kraftig og stabil kvalitet brillestel. De unge vil gerne have noget moderne, men det skal stadigvæk være en god kvalitet. Oftest leveres farveskiftende glas, da sollyset er meget generende især her i foråret hvor der stadigvæk ligger sne. Lyset kommer da både fra oven og fra neden. Altid spørger jeg til den økonomiske situation, idet der i høj grad skal tages højde for den enkeltes økonomi ved valg af briller. Til slut udleveres et indbetalingskort hvor kunden skal betale et acontobeløb før jeg laver brillerne.

 

Turen rundt i Ittoqqortoormiit

"Halluu!" siger alle man møder på vej ned til butikken. Er du turist her - eller hvad laver du?. Alle er meget interesseret i at høre noget om verden udenfor så de spørger og spørger indtil de ved alt om hvorfor jeg er her og hvad jeg laver og hvor længe jeg skal være her. Ofte går et spørgsmål igen - "hvor lang tid har du været i Grønland ?" Og lige så ofte bliver spørgeren overrasket over mit svar når jeg siger "12 år!". Det er lang tid for en dansker i Grønland men jeg synes enormt godt om tilværelsen her, og nu har jeg været her i mere end 1/3 af mit liv.

Her står jeg ved en af snedriverne der er  gravet ud til vejen.  - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland Vejen er egentlig ikke nogen rigtig vej men en bred sti, der er ryddet igennem de meterhøje snedriver, som tårner sig op på begge sider af mig her hvor jeg går. Her er gående, løbende, snescootere, 3 og 4 hjulede motorcykler og hundeslæder med et varierende antal slædehunde forspændt. Hundeslæderne her er på en eller anden måde anderledes end dem man finder i vestGrønland og de hundeslæder der findes i Tasiilaq, der ligger ca. 800km sydpå er også anderledes i bygget. Den måde fangerne spænder hundene for slæden her er også helt anderledes end i resten af Grønland. Her bliver alle slædehundene bundet til en line, hvorved de trækker slæden i den ene line.

I vestGrønland bliver slædehundene bundet til slæden i et punkt og i hver sin line !.

Når jeg nu går ned af "vejen" til butikken, da kommer jeg først forbi brandstationen, der er udstyret med en sekshjulet motorcykel, med lad og alt det udstyr der er nødvendigt til brandslukning her i byen !.

Der ligger adskillige huse langs vejen ned til butikken. Jeg passerer kirken på højre side da der ligger en stor snedrive på den venstre side af kirken. Som alle øvrige bygninger her i byen er kirken også bygget af træ !.Jeg gik ind i kirken der er meget smuk.  - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland

Lige efter kirken ligger poststationen. Her er det KNI (Kalaallit Niuerfiat / Grønlands Handel), der varetager postvæsenets interesser. Jeg går derind for at købe frimærker. Her er også en bankekspedition og skal man købe billet er det også her det foregår. Udenfor er luften frisk at indånde efter den tunge luft i det aldrende postkontor!.

Jeg fortsætter i retning af butikken og passerer byens værksted, her reparerer man vistnok alle former for motorer og køretøjer, dog vidner det store "reservedelslager" om at ikke alt er muligt at reparere.

Posthuset. -  Kirken er yderst til højre i billedet  - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland Lige mellem værkstedet og butikken ligger en lille rød bygning, nu er vi kommet til museet. Her er det for få år siden lykkedes en lokal dansk mand at redde resterne af en afdød fangerkones efterladenskaber. De fleste af fangerkonens effekter er i dag udstillet på museet her i byen - desværre er der ikke noteret noget om hvad effekterne forestiller eller hvad de har været brugt til!. Museumsbygningen er venligst stillet til rådighed at kommunen og var egentlig et hus der stod for nedrivning. I dag drives museet for private midler idet museumsinspektøren ikke har nogen museumsuddannelse og museet derfor ikke kan anerkendes som værende museum.Isbjørnebukser og luffer på museet. - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland

Museet er koldt og da bygningen ikke er opvarmet mærker jeg ikke så meget til at jeg går ud igen. Videre bag om museet og over til butikken, der er delt op i to afdelinger. Den første jeg kommer til er det lille øl, vin og spiritusudsalg. Der er en lang trappe derop, det er nok fordi sneen sommetider ligger meget højt om vinteren. Det næste er selve butikken der er indrettet som en blandet landhandel og her kan man virkelig købe en masse forskellige ting. Kort tid efter at der har været fly i Constable Pynt kan man endda købe frugt og grønt til ågerpriser!. Af det øvrige vareudvalg kendetegner sortimentet at det er vanskeligt at skaffe friske fødevarer. Varerne er for en stor dels vedkommende enten frosne, i dåser eller tørrede.

Fra butikken kan vi gå videre til elværket, vandværket eller telestationen. Elværket, der ligger lige bag butikken, er ikke ret stort. Vandværket ligger lidt længere væk og har vandindtaget ca. 3 kilometer oppe ad elven. Jeg er ikke helt sikker på hvad man gør om vinteren men det er vistnok et eller andet med at man samler is fra isfjelde og tør den op.

 

Udsigten

Telestationen ligger for enden af en lang snoet vej lige nordvest for byen. Udsigten er fabelagtig deroppefra og man kan se meget langt. Fra den nærmeste bygd, Unartoq (Kap Tobin), kan man mod vest, se fjeldene, der ligger 2-300 kilometer inde i fjordene ved Scoresbysund.

Havvandet herude ved iskanten, hvor Kap Tobin ligger, er så krystalklart, at fangerne, kan se sæler på op til 80 meters dybde. Når jeg tænker på vandet i SydGrønland er jeg ikke sikker på at jeg har set havbunden mere end ca. 20 meter nede og i Danmark skal man vist være heldig for at kunne se bare 1 meter ned i det grumsede hav.

Selv fangere med en meget dårlig visus på omkring 6/18-6/24 går på jagt og synes ikke at have problemer. Men det skyldes sikkert at den måde synet fungerer på ikke altid er afhængig af visus. Jeg kender det fra, at jeg for nylig havde besøg af noget familie fra Danmark. Da vi en dag var ude at sejle fortalte jeg om nogle både der sejlede 10-15 kilometer væk. Men ingen af dem kunne se de omtalte både. Igen skyldes det sikkert ikke en ringe visus hos dem men blot, at jeg ved hvordan man skal kigge efter og opdage de små forandringer i naturen. Ligeledes opdager man sæler, hvaler og fisk i vandet. F.eks. ser jeg aldrig nogen fugle når jeg sejler. Men når jeg er på fuglejagt er der altid en masse fugle derude og jeg tror ikke at de blot er kommet fordi jeg skulle på jagt.

 

HjemrejsenLægen Jørgen Michalow i sit kontor - BrilleLeif briller og kontaktlinser Broager Sønderjylland

Nu kan det her jo ikke vare ved og derfor skal jeg da også hjem igen. Jeg har nu været i Ittoqqortoormiit i 6 dage.

Hjemrejsen går nogenlunde som udrejsen men nu er den lille Bell-206 LongRanger helikopter blevet klar og kan derfor flyve mig ind til Constable Pynt hvor flyet til Ísland allerede venter. Efter en meget kort pause her sidder jeg i flyet, der bringer os sikkert til Ísland. Jeg har fundet en meget billig indkvartering og kan derfor med god samvittighed lægge mig til at sove dog efter en kort tur rundt i Reykjavík. Turen hjem tager 4 dage hvoraf jeg har 2 overnatninger i Nuuk. I næste uge skal jeg rejse til Narsaq men der rejser jeg til med båd. Der er ca. 50 km. Fra Qaqortoq så det er en meget kort tur. Derfor kan jeg hurtigt planlægge og gennemføre en tur til Narsaq.

Du kan se flere billeder fra Grønland på min internethjemmeside. Den finder du her:

www.arcticam.com

 

Copyright© 2000-2015 BrilleLeif® BrilleLeif og BrilleLeif logoet er registrerede varemærker tilhørende Leif Havshøj Larsen

BrilleLeif er faguddannet og autoriseret optometrist, autoriseret optiker, og autoriseret kontaktlinseoptometrist, kontaktlinsespecialist, kontaktlinseoptiker. BrilleLeif leverer briller, brillestel, brilleglas, modebriller, smarte briller, økonomibriller, reservebriller, ekstra brille, damebriller, herrebriller, læsebriller, it-briller, kontaktlinser, optik, ny kikkert, hurtig levering,  af god kvalitet. Synsprøve  Narsaq, Qaqortoq, Nanortalik og Alluitsup Paa. Online bestilling af briller, kontaktlinser, solbriller, og kikkerter til totalpriser. Smart og kvikt, hurtigere og lettere kan det ikke gøres. Få lavet en hjemmeside til firmaet eller privat og vis andre hvad du står for. Skriv til BrilleLeif for et tilbud. Start her.

Siden er opdateret
 6. marts 2015

Flensborg Flensburg grænsehandel grænsebutik grænsebutikker Tyske priser euro lave priser lavpris billige billigt Tysk Tyskland varer toldfrit moms afgift afgiftsfrit Danske udland udenlandske handel handle handler køb købe køber hvor Briller i Flensborg i Tyskland fra Brille Leif Briller til Tyske priser fra Brille-Leif i Flensburg i Tyskland

BrilleLeif Tilbud og billige briller. Dansk Optiker i Flensborg i Tyskland. BrilleLeif Tilbud og billige briller. Dansk Optiker i Flensborg i Tyskland.
Leif Larsen - BrilleLeif

Optiker på 70° Nord

Danmark Sundhedsstyrelsen Autorisations ID: 05T6S
Norge Helsepersonellregisteret: 10019787
Deutschland Handwerkskammer Flensburg Deutschland Betriebsnummer: 2110579244

 

 

Mit Urteil vom 12. Mai 1998 - 312 O 85/98 - "Haftung für Links" hat das Landgericht (LG) Hamburg entschieden, dass man durch das Setzen eines Links, die Inhalte der gelinkten Seite ggf. mit zu verantworten hat. Dies kann - so das LG - nur dadurch verhindert werden, dass man sich ausdrücklich von diesen Inhalten distanziert. Hiermit distanzieren wir uns ausdrücklich von den verlinkten Seiten

Jeg taler DANSK. Ring 3210 6310 så skal du se!